Jane
Jeg er født i 1973 og lever med min mand og vores yngste søn på et landsted i Hobro omgivet af marker og natur. Min ældste søn er flyttet hjemmefra og er ved at skabe sit voksenliv i sit hjem.
Min klinik ligger med udkig til marker og haven, med de skiftende årstider vi lever i.
En del af min faglige identitet er at jeg er uddannet neuroaffetiv psykoterapeut og jeg har en stor interesse for sammenhænge mellem den biologiske krop - hjerne, følelser og nervesystem.
Jeg er optaget af, hvordan vi kan gøre det ubevidste bevidst og hvordan vores nervesystem, følelser og tanker indvirker på hinanden, hvordan vi med nærvær og indsigt i det neuroaffektive, kan forløse traumatiske begivenheder i nuet og sættes fri til et liv i mere balance og et større fodfæste. Hvordan vi i relationen kan frigøre blokeret energi og udvikle vores ressourcer og personlighed.
PSYKOTERAPI
For at kunne dele og åbne op og tale for de udfordringer der skaber ubalancer i dit liv, må du opleve tryghed og tillid. Derfor ligger det mig meget på hjerte at skabe et trygt rum med nærvær, empati og nysgerrighed.
Søger du individuel terapi, personlig udvikling eller har du brug for hjælp til udfordringer i parforholdet eller familien, så er jeg med mine mange års erfaring i mellemmenneskelige relationnsarbejde, fagligt klædt på til at støtte dig/jer i jeres udfordringer.
METODE OG TILGANG
I mit terapeutiske og relationelle arbejde, anvender jeg en neuroaffektive tilgang, hvor fokus er på at arbejde ressourceorienteret med det hele menneske – vores kropssansninger, følelser og tanker.
I vores nervesystem lagres tidligere erfaringer og oplevelser. Med en nænsom ressourcekontakt, kan kroppen forløse det der blokerer for at leve livfuldt. Når vi arbejder med de 3 lag, medfører det psykologiske og fysiske forandringer, og giver os større balance i livet.
Vi lever i et videnssamfund, og for mange med et begrænset fokus på vores krop. Når vi begynder at få en større opmærksomhed på vores kropslige sansninger, åbner vi op for ressourcer, vi har til rådighed. Vi begynder at få fodfæste og en indre sikkerhed, og en accept af os selv kan begynde at vokse.
BRANCHEORGANISATION
Jeg er medlem af brancheorganisationen Dansk Psykoterapeutforening (MPF), hvilket er din garanti for at jeg har en relevant faglig baggrund som lever op til foreningens krav, uddannelser og stor erfaring.
Jeg modtager løbende professionel supervision.
Jeg er nysgerrig som menneske og holder mig opdateret med ny viden, kurser og uddannelse indenfor det der handler om vores tilknytning og relationer - vores krop og vores hjerne.
MIN ERFARING
Min erfaring i arbejdet med mennesker fx.med forskellige former for belastninger bl.a stress, angst, depression, tab, sorg og traumer, og også når vi ønsker at lære os selv og vores reaktionsmøsntre bedre at kende er -
at nervesystemet påvirkes i samspil med andre mennesker! At nærvær og spejling kan forløse og helbrede et overaktivt nervesystem, således at overbelastningen kommer i balance, og øger vores livskvalitet.
I mit arbejde som familiebehandler, har mit interesseområde siden 1997 været børn/unge og familier. Gennem årene har jeg bl.a. arbejdet med sårbare unge og familier, og udviklet flere tiltag, for at sikre et mere helhedsorienteretsyn.
Jeg blev mere og mere optaget af det hele menneske - hvordan kulturen og relationer er med til at forme os, og hvordan de første år af vores liv har betydning for vores oplevelse af os selv og den anden. Jeg uddannede mig derfor sidenhen indenfor psykoterapi. Og har sidenda beskæftiget mig med den neuroaffektive forståelse og tilgang.
Jeg er uddannet Neuroaffektiv Psykoterapeut, 6 årig uddannelse, ved Nordisk Institut for Psykoterapi. Uddannelsen bygger på viden om den tredelte hjerne, barnets tidlige udvikling, chok og traumer, tilknytningsmønstre, uforløst sorg og om krop og kropssansninger samt betydningen af relationerne til familie og andre betydningsfulde personer.
Jeg er optaget af hvordan vi kan gøre det ubevidste bevidst og hvordan de 3 niveauer – nervesystem, følelser og tanker indvirker på hinanden, hvordan vi med nærvær og indsigt i det neuroaffektive, kan forløse traumatiske begivenheder i nuet og sættes fri til et liv i mere balance og et større fodfæste. Hvordan vi i relationen kan frigøre blokeret energi og dermed udvikle ressourcer og personligheden.
Vi går alle gennem udfordringer i tilværelsen. Det er ikke målet i sig selv at undgå udfordringer, men at kunne bearbejde, forløse og integrere de udfordringer vi møder på en hensigtsmæssig måde. Så vores balance kan genskabes og vi kan få mere af - og bevare livskvaliteten.
Jeg er dybt taknemmelig for den indsigt og erfaring, jeg oplever gennem mit arbejde som psykoterapeut. En taknemmelighed for, hvordan vi i fællesskab, kan møde, opdage, forløse og udvikle ressourcer og personlighed.
"At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al hjælpekunst"
Søren Kirkegaard, 1813 – 1855