Som familie påvirker vi hinanden - vi deltager ubevidst i hinandens nervesystem, derfor kan en udfordring sjældent stå alene.
Hver familie har forskellige behov. Vi kan blive ramt af forskellige udfordringer i vores familie, som fx kan give konflikter, oplevelse af ensomhed, manglende nærhed, sårbare relationer eller en generel mistrivsel hos både børn og forældre.
Det kan være en sygdom i familien eller en diagnose hos et familiemedlem, som kan være svær at acceptere, forstå og håndtere.
Uanset udfordringen, kan det blive en spiral som dræner os for energi og overskud til hinanden og vores hverdag.
Med et Familieliv forløb, får I hjælp til at tale og lytte til hinanden. Vi afdækker sammen, hvad der er svært, og får skabt plads til at møde og forstå hinanden og hinandens perspektiv, med nye indsigter og strategier. At I som forældre får et større overskud til igen at være forældre og par. Vi arbejder med de dybereliggende ubevidste lag i vores nervesystem, forsvarsmekanismer og mønstre som har være nødvendige og hjælpsomme for os.
At alle i familien føler sig set, hørt og mødt.
Familieliv tager udgangspunkt i en Neuroaffektiv Psykoterapeutisk tilgang, og vi har opmærksomhed på både den voksne og barnets livssituations som helhed. Vi har fokus på bl.a at forløse blokeret energi, traumer og skabe balance i et overaktivt nervesystem.
Vi vil i fællesskab have fokus på både det talte og uudtalte sprog og hver jeres rolle i familien. Vi vil undersøge og udvikle jeres individuelle og samlede ressourcer som familie.
At I som familie igen er en samlet kerne, med plads til forskellighed og individualitet.
Der er fokus på at finde nye veje til at sætte ressourcer i spil, og til at fremme den enkeltes og familiens, indbyrdes trivsel og mestring af eget og fælles liv.
Der er mulighed for samarbejde, vidensdeling med skole mm.
Med et mangeårigt og dybdegående fagligt kendskab til arbejdet med sårbare børn/unge og familier, giver jeg et højt specialiseret forløb, som vil bidrage til den enkeltes udvikling.
Afhængig af problemstilling og behov, aftaler vi forløbets form, som løbende kan justeres.